Herningsholm Erhvervsskoler

I 2017 stod det nye ”Handelshuset” klar til brug. Allerede i 2015 startede nybyggeriet på Lillelundvej med FMJ i samarbejde med bygningsafdelingen og IT som AV rådgiver i forhold til arkitekt og ingeniør på projektet.

Det havde de seneste 10 år været målsætningen at samle alle Herningsholm Erhvervsskoles uddannelser i Herning i samme campus. Handelshuset samler nemlig EUD Business, EUX Business samt innovations- og markedsøkonomiklasser fra HHX i én og samme bygning med højt til loftet og store, lyse og inspirerende lokaler, lounge- og caféområder, butiksmiljø m.m.

Der bliver etableret kreative områder og loungeområder, hvor eleverne kan være sammen og lave gruppearbejde.

- Med det nye hus får vi lavet et miljø, der afspejler de virksomheder, de unge mennesker skal ud og være en del af, siger Mona Syndergaard, der er uddannelsesleder for EUD- og EUX-Businessuddannelserne.

AV løsningerne skulle integreres i husets øvrige netværk og kunne tilgåes let og intuitivt ligesom performance skulle leve op til ANSI standarderne i forhold til billed- og lydkvalitet. Såvel klasselokaler samt opholds- og samlingssteder skulle omfattes af løsningen. Et samarbejde hvor vi føler vi fik lov til at spille den rolle i forhold til AV rådgivning som vi mener man altid bør have med ind over byggerier og projekter, hvor AV er vigtigt.

Det 4700 kvadratmeter store Handelshus er designet af arkitekterne fra C. F. Møller og færdigbygget af entreprenørfirmaet Jacobsen og Blindkilde.

 

//